Et medlemskab af Erhvervsforum Roskilde er din adgangsbillet til områdets stærkeste erhvervsnetværk og det åbner samtidig døren til et væld af oplevelser!
Erhvervsforum Roskilde står bag diverse erhvervsrelaterede arrangementer med foredrag, debat og meget mere. Derudover arrangerer foreningen netværksmøder, hvor medlemmerne kan møde hinanden for at skabe forretning imellem sig.
Foreningen arbejder for de små og mellemstore virksomheder i området. Vi medvirker i planerne om erhvervsudvikling via kontakter i både politiske system og embedsværket. Herudover har foreningen sæde i Erhvervssamarbejdet Sjælland, hvor vi desuden har et tæt samarbejde om forskellige aktiviteter, herunder f.eks. Store Erhvervsdag.