Projektgruppe om CSR

CSR Initiativ i Erhvervsforum Roskilde

Samfundsansvar og bæredygtighed (CSR – Corporate Social Responsibility) kommer stadig højere på dagsordenen og i Roskilde har der været taget en række initiativer. Bl.a. indenfor miljø og rummeligt arbejdsmarked.  Samfundsansvar og bæredygtig udvikling er dog langt mere. Det er klimafodspor, det er etisk markedsføring, det er mangfoldighed i bestyrelsen, det er ansvarlig leverandørstyring, det er nye typer strategiske partnerskaber, det er ansvarlig indkøbspolitik og meget mere. Regeringen har lavet en handlingsplan og årsregnskabsloven kræver rapportering på CSR for de største virksomheder. Hvad er samfundsansvar for din virksomhed? Og hvordan driver Roskilde en ansvarlig erhvervs- og virksomhedsudvikling fremad?

Formål:

Det overordnede formål er at styrke offentlige og private virksomheders arbejde med forretningsdrevet samfundsansvar i Roskilde. De specifikke mål er:

·         At få afklaret hvordan samfundsansvar konkret kan varetages af virksomhederne - inkl. små og mellemstore virksomheder - og de muligheder, risici og fordele som tegner sig.

·         At dele erfaringer og fremgangsmåder blandt forskellige aktører

·         At få kendskab til brugen af gode operationelle værktøjer som CSR kompasset m.v.

·         At identificere og løfte fælles initiativer indenfor CSR

·         At drøfte hvorledes erhvervsudviklingen i Roskilde kan styrke sin profil indenfor forretningsdrevet samfundsansvar

·         At spille aktivt ind i udviklingen af den fremtidige erhvervsstrategi for Ny Roskilde Kommune

CSR Initiativ har haft følgende emner på dagsorden:

·         Arbejdet med strategisk samfundsansvar-  hvordan?  v/ Hanne Lund Madsen, CSR Rådgiver, HLM Consult

·         Case: CSR i en advokatvirksomhed v/ Morten Mark Østergaard, Forum Advokater

·         Ansvarlige investeringer v/ Gullmai Sørensen, Andelskassen Oikos & Flemming Larsen, Jyske Invest

Mødeform:                                           

·         Møderne i CSR Initiativ søges lagt i forlængelse af erhvervsFORUMs øvrige møder og benytter mødelokalet i sekretariatet.

·         Møderne sker i overensstemmelse med Chatham House Rules (1!for at sikre fri debat, åbenhed om dilemmaer, banebrydende ideer og initiativer.

·         Samarbejde søges etableret med andre relevante aktører (Virksomhedsnetværket, Business Connection Zealand, m.fl.)

 

Kontakt projektgruppens ansvarlige (driver) Hanne Lund Madsen (h.lund.madsen@email.dk) eller Bende Næsted (bn@sundtrivsel.dk) for mere information.  

For projektgrupper generelt og information om erhvervsFORUM Roskilde kan Johnny K. Schäffer (info@erhvervsforum.biz) kontaktes.


(1) "When a meeting, or part thereof, is held under the Chatham House Rule, participants are free to use the information received, but neither the identity nor the affiliation of the speaker(s), nor that of any other participant, may be revealed".


© Copyright 2006-2012 erhvervsFORUM Roskilde
Alle rettigheder forbeholdes.
www.olo.dk