|
Når erhvervsFORUM Roskilde afholder sine populære netværksmøder, sker det primært om morgenen. Vi har herunder samlet nogle praktiske informationer om mødets forløb, som du med fordel kan læse.
Kl. 8:00: Ankomst
Deltagerne ankommer, og alle hilser på hinanden. Der står morgenbrød, kaffe og the parat på skranken, og du kan tage så meget, du vil.
På bordene er der lagt holdere til visitkort frem – tag ét og sæt dit visitkort heri, så kan du bære det synligt under mødet - så kan andre se, hvem du er. Tag gerne flere visitkort med og læg dem synligt, så de andre i netværket kan tage dit kort og komme i kontakt med dig efter mødet.
Kl. ca. 8.10: Præsentation
Netværksmødet starter typisk med en kort velkomst af sekretariatschefen eller et af bestyrelsesmedlemmerne fra erhvervsFORUM Roskilde. De fremmødte præsenterer sig kort, ca. 20 sekunder pr. person. Når det bliver din tur, anbefaler vi at du gør følgende:
- Nævn dit for- og efternavn samt hvem du repræsenterer.
- Dine/virksomhedens kernekompetencer (hvad er det, der skaber værdi for dine/jeres kunder)
- Søger du noget specielt, så kan du nævne det her (f.eks. en kontaktperson i en navngiven virksomhed, kontakt til særlige virksomhedstyper/samarbejdspartnere osv.)
Mødet fortsætter herefter stående, og du kan mingelere frit mellem de andre deltagere.
Frem til kl. 9.00
Er der en præsentation, du gerne vil høre mere om? En person, der søger en kontakt, som du måske kan hjælpe med? Opsøg vedkommende og hjælp hinanden. Det er dét, netværk går ud på. At tale, lytte og give! En god netværker giver en masse, og får en masse igen, fordi de andre også giver. Ganske nemt og ganske effektivt.
Mødet afrundes kl. 9.00.
Det praktiske
Vel mødt - vi ser frem til at netværke med dig i erhvervsFORUM Roskilde!
|